Velkommen til AgroPro

AgroPro har lavet en vejledning i udtagning af Jordanalyseprøver, som kan give bred viden om jordens tilstand og ikke mindst N-min i jorden. Vi anbefaler at I udtager en eller flere prøver, og får dem analyseret.

Find vejledningen her.


Stor tilslutning til AgroPros årlige Planteværnsseminar d. 23. februar, på Sonnerupgaard Gods. Se video med Agropros konsulenter og planteværnsleverandørernes repræsentanter.

Planteavlsseminar 2016

Gode råd om planteværnsmidler

Aktuelt uge 29

Udvikling af svampe mm i vinterhveden

Septoria angreb er udbredt i de fleste marker

Afmodning ganske langt fremme

Nedvisningstidspunkt ligger inden for 8 dage flere steder.

Afslutning af vinterraps

Høst er tæt på

Meget forskellig strategi skal vælges alt efter tilstand

Vinterrugen - færdigbehandlet?

Høst inden for de næste ca 14 dage

Vinterbyg taber lidt pusten i tørken

Høst i fuld gang

Udbytter skuffer generelt

Vårbyg skal følges op nu mange steder.

Mange grønskud præger billedet

Overvej nedvisning

Alle EU ansøgninger er indsendt - og tilrettet… Frister for pleje af græs- og brakarealer

Se tidligere udsendte skrivelser fra "bagkontoret".

Vær obs på gødningspriser - vi ser gode tilbud

 

Nyt fra Bagkontoret nr. 11

Så er ansøgningsrunden for 2016 (vel)overstået

De næste par måneder vil bagkontorets tid gå med, at tage sig af skrivelser fra NaturErhvervstyrelsen, samt tilretning af de forskellige markprogrammer, så gødningsregnskabet kommer til at passe, senere på året.

Selv efter rettelsesdatoren (d. 17. maj), kan der indsendes ændringer til fællesskemaet. Vi kan således ændre afgrødekoder og eventuelt nedskrive arealer. Det er ikke muligt at opskrive arealer, efter d. 17. maj.

Herudover er det snart ferietid, og det gælder også for bagkontoret, der i løbet af sommeren, vil gå på en velfortjent sommerferie!

 

Fuldmagter, der udløber i 2016

Der er nogle hundrede af AgroPros fuldmagter, der udløber i løbet af 2016. Der vil komme besked til de af jer, hvor det bliver nødvendigt, at forlænge den. Det er meget vigtigt, at I reagerer når I får besked, og får forlænget jeres fuldmagt. Ellers kan vi ikke følge jeres EU-ansøgning.

 

Vigtige datoer i juni

1.

Pleje af græs- og naturarealer - fast græsningstryk
Hvis der er valgt kontrol efter fast græsningstryk, skal det fastsatte antal dyr gå på tilsagnsarealet i perioden 1. juni til 31. august. I den periode må arealet ikke samhegnes med andre arealer uden samme kontrolform eller med andre end tilsagnshavers marker.

1.

Grundbetaling - slåning af græs
Græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang i perioden 1. juni til 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning.

1.

Grundbetaling - permanente græsarealer
Fra denne dato og frem til 15. september skal arealerne være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt.

1.

Økologisk arealtilskud - krav til arealer med græs
Fra denne dato og frem til 15. september skal græsarealer udnyttes ved slæt/afgræsning. Der skal tages mindst ét slæt i perioden fra 1. juni til 15. september. Eller hvis det bruges til afgræsning skal arealet fremstå velafgræsset 15. september.

7.

Modernisering af kvægstalde - Tilskud
Frist for at søge tilskud til ny-, om, eller tilbygning til konventionelle og økologiske kvægstalde. NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgningen via Tast selv-service senest 7. juni. (tilføjet 25. maj)

21

Pleje af græs- og naturarealer - slåning
Arealer med forpligtigelse til slæt skal slås i perioden 21. juni til 31. august (for tilsagn fra 2014 og før) og til 15. september (for tilsagn fra 2015 og frem). Arealer med forpligtigelse til afgræsning må slås i kombination med afgræsning fra 21. juni.

30.

MFO - græsudlæg i majs
Frist for at etablere græsudlæg i majs.

30.

Grundbetaling - udbetaling af støtte
Frist for udbetaling af støtte under grundbetalingsordningen for 2015.

30.

Slagtepræmier - udbetaling
Frist for udbetaling af slagtepræmier for 2015.

 

Naturpakken er vedtaget af Folketinget

Naturpakken har til hensigt, at nedbringe den N-udledning, landbrugspakken vil medføre. Som tidligere nævnt i Nyt fra bagkontorets tillæg, vil det vigtigste tiltag, for de fleste landmænd blive, at der i de udpegede vandfølsomme områder (grundvand, fjorde m.m.) bliver mulighed for frivillig etablering af efterafgrøder med støtte (der er hørt rygter om ca. 700 kr/ ha, men dette er endnu ikke endeligt bekræftet).

Bagkontoret har lavet en lille oversigt over de relevante tiltag:

 

Natur- og biodiversitet

Der afsættes en pulje til en målrettet indsats på både lysåbne naturarealer og skovarealer, samt til at forbedre friluftsaktiviteter på arealerne. Generelt vil indsatserne sætte fokus på både større muligheder for oplevelser i naturen, almindelige arter og naturtyper samt konkrete truede arter, som fx flagermus, orkideer, rødlistede sommerfugle samt tudser og frøer.

Bedre adgang til naturen

Der er med landdistriktsprogrammet afsat midler til at sikre skov, pleje af lysåben natur, etablering af vådområder og udtagning af lavbundsjorde mv.

Der afsættes nationale midler til, at kommuner, stat og lodsejere kan etablere friluftsfaciliteter i forbindelse med de mange nye naturprojekter under Landdistriktsprogrammet. Midlerne kan fx gives som støtte til kommuner, stat og lodsejere til etablering af: vandrestier, fugletårne, shelters, badebroer eller cykelruter.  Det er en forudsætning, at der kan foretages en klar afgrænsning til indsatser finansieret af landdistriktsprogrammet.

Muligheder for flere naturoplevelser i det åbne land styrkes, ved at projektet "Spor i Landskabet" støttes med yderligere finansiering. "Spor i Landskabet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Skovforeningen, Friluftsrådet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Naturstyrelsen, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening. Den nye finansiering kan evt. øremærkes stiforløb, som gavner børn og unges brug af naturen, fx forløb tæt på skoler, fritidsinstitutioner mv.

Tilskud til etablering af læhegn

Læhegn kan være værdifulde levesteder og spredningskorridorer for biodiversitet i landbrugslandet og på den måde sikre sammenhængende natur og naturlige trædesten i de dyrkede arealer.

Der etableres en national tilskudsordning til etablering af nye læhegn og evt. supplement af eksisterende læhegn i det åbne land til gavn for vilde dyr og fugle. Ordningen skal fremme og bevare biodiversiteten i det åbne land gennem plantning af spredningskorridorer, læhegn med 3 - 7 rækker beplantning og "trædesten".

Lodsejere kan frivilligt søge om tilskud. Ordningen stiller krav til kvaliteten af læhegnene, og projekter med stort potentiale for biodiversitet prioriteres. Ordningen forventes igangsat fra 2017.

Markvildtindsats

Det kan fx være anlæg af vegetationsstriber og insektvolde i landbrugslandet, hvis formål primært er at fremme forholdene for forskellige arter, såvel sjældne, truede som jagtbare arter. Dette vil også fremme vildtbestanden i det åbne land. Indsatsen tilrettelægges ved et samarbejde med Danmarks Jægerforbund.

Efteruddannelse af landmænd

En efteruddannelsesindsats skal bidrage til, at landmænd forstår de regler, der er forbundet med at modtage offentligt tilskud til at udføre naturpleje. Det vil lette landmandens hverdag og reducere behovet for kontrol og administration. Der fortsættes en indsats om at afholde efteruddannelse for landmænd frem til 2019. Naturpleje i form af ekstensiv græsning eller slæt, er ikke længere almindelig kendt viden i landbruget.

Erstatningsnatur

Det er kompliceret at flytte natur, men i nogle tilfælde kan det på sigt være til gavn for landbruget og naturen. Aftaleparterne er derfor enige om at undersøge mulighederne for at lave erstatningsnatur. Der iværksættes en faglig udredning af, hvilke typer af § 3-natur eller andre arealer, hvor der er indvandret beskyttede arter, som kan indgå i en ordning om erstatningsnatur, og hvordan det kan sikres, at erstatningsnaturen kan etableres med en kvalitet der på sigt som minimum svarer til den nedlagte natur. Der findes allerede i de gældende regler muligheder for i særlige tilfælde at nedlægge natur mod at udlægge erstatningsnatur i de tilfælde, hvor der opnås en klar forbedring af naturforholdene. Arbejdet kan iværksættes i samarbejde med KL og kommunerne, som har stort kendskab til den lokale natur. I arbejdet kan landbrugsorganisationer og de grønne organisationer inddrages sammen med naturfaglig ekspertise.

Enklere regler for naturtiltag i landbruget

Et eksempel på en EU-regel, der kan undersøges er fx "100 m2-reglen". Under de nuværende EU-regler er arealer, som hverken er produktions- eller brakarealer, ikke er støtteberettigede, hvis de hver for sig er større end 100 m2. Dermed skal fx våde arealer eller lærkepletter over 100 m2 tegnes ud af det støtteberettigede areal, da det ellers kan medføre en sanktion for landmanden.

Særligt beskyttet natur - §3 områder

Aftaleparterne ønsker at øge landmændenes incitament til at udlægge flere arealer til naturformål. Parterne er enige om, at der efter et grundigt analysearbejde og tilvejebringelse af et fyldestgørende beslutningsgrundlag - senest pr. 1. januar 2017 - indføres en permanent genopdyrkningsret, såfremt det er muligt at administrere uden meromkostninger og uden at komme i konflikt med EU-retten eller anden national lovgivning. Hvis der er sådanne udfordringer, og parterne kan blive enige om at løse dem, vil der også blive indført en permanent genopdyrkningsret.

Mere synergi mellem kommunernes klimatilpasningsindsats, ny natur-, frilufts- og kvælstofreducerende indsatser

Der afsættes en statslig pulje til fyrtårnsprojekter, der kan vise muligheder og potentiale i at forøge den naturmæssige og rekreative værdi af det åbne landsamtidig med, at der skabes bufferkapacitet for vandet ved kraftig eller længerevarende nedbør. Fyrtårnsprojekter kan fx være opkøb af vandløbsnære arealer, som kan fremme klimatilpasningsindsats, ny natur og kvælstofreducerende indsatser.

Kvælstofreducerende tiltag

Det følger af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015, at der lanceres en frivillig efterafgrødeordning i 2017 og 2018, der skal resultere i udlægning af flere efterafgrøder, hvilket skal tilvejebringe en kvælstofeffekt. Efterafgrøderne målrettes områder med risiko for forringelse i henholdsvis kystvand og grundvand med henblik på at forbedre miljøtilstanden.

I alt udvides ordningen med knap 66.000 hektar efterafgrøder, svarende til ca. 200 ton i 2017 og ca. 430 ton i 2018.

 

  • HotSpot (Pro) – Så kom vandet!

    06.06.2016

    Endnu et af AgroPros HotSpot møder løb af stablen i den forgangne uge. Denne gang foregik mødet hos Palle Sonne, Skibby. Ifølge planen, skulle der gennemgås hvede (Lili, Evolution og Cleveland), vårbyg, markært med engrapgræsudlæg, samt vinterraps (Einstein).

  • AgroPro HotSpot møde afholdt i h...

    17.05.2016

    Årets fjerde HotSpotPro møde løb af stablen d. 10. maj. Denne gang afholdtes mødet på markerne omkring Vesterkærgård ved Skibby.

Se flere nyheder