Version 2015.08 (af Søren Overgaard Schnipper, AgroPro)

Før "installation" af vintersæd:
- Bryd den grønne bro!
- Bekæmp (= nedvisne) græsukrudt + spildkorn i god tid forud for etablering
- Vær bevidst om såtidspunkt og læg en plan. Har man sagt A, må man også sige B…..
- Udvælg tidlige marker ift. beliggenhed (lunt, læ, nabomarker, etc)
- Overvej brug af insekticid-bejdset såsæd. Sikkerhed i forhold til sprøjtekapacitet og -tid!

Efter "installation" af vintersæd:
- Ned på knæ og konstater evt. lus
- Bekæmp når nødvendigt. Dvs. straks (indenfor få timer) hvis lus er uden vinger og indenfor 1 uge hvis der kun findes lus med vinger!
- Gentag de to foregående punkter og gentag…….
- Middelvalg = skift aktivstof af pyrethorid. Anbefalet første valg: 0,1 l/ha Mavrik
- Dosis = høj nok! Dvs. "ikke fedte" sidst på sæsonen hvor der er risiko for begyndende resistens af lusepopulation.
- Sprøjteteknik = god dækningsgrad af kontaktmiddel. Evt. dobbeltdyser og altid forsuring af vandet.
- Hold øje med hvad rører på sig i nabomarker. Ex. når majs snittes, græs slåes/pudses, roer tages op => immigration af lus!

Lidt om havrerødsot (BYDV)
- BYDV kræver en vektor for spredning og kan derfor kun overføres af levende bladlus.
- Smitter ikke via kerne fra inficeret plante, stub eller jorden.
- BYDV er en persistent virus. Dvs. når en bladlus har suget på inficeret plante, så er der en kort latenstid på ½-2 døgn, hvorefter den bærer virus resten af sit liv.
- Der går cirka en uge fra infektion af plante til den selv kan fungere som smittekilde.
- Der findes mange værtsplanter for BYDV, herunder også græsser, spec. svingel og rajgræs og diverse ukrudtsgræsser.

Lidt om bladlus



Der er mange forskellige arter af bladlus hvor nogle har meget specifikke værter mens andre kan overleve året rundt på samme vært.

Det er vigtigt at bemærke de tre forskellige stadier af bladlus i henhold til om de findes som æg, med eller uden vinger!

Det er vigtigt at kende bladlusens livscyklus ofr at vide hvor og hvornår der skal kigges efter dem.

A: Lus kan overvintre som mobile individer, som er tvunget til at blive i nærområdet af deres værtsplanter. Mobile bladlus er ikke vinterfaste og i tilfælde af meget kolde vintertemperaturer vil de dø. Nogle er dog i stand til at overleve helt ned til -8 gr frost.

B: Bladlus kan overvintre som æg lagt efter reproduktion i efteråret. Disse er vinterfaste og lægges ofte i skjul af bark og planterester.

C: Når temperaturen stiger i foråret dannes vingede generationer som emigrer til deres sommer vært. Generelt er bladlus dårlige til at flyve. De kræver rolige vindforhold for "take off". Når de først er i luften udnytter de luftstrømme og lade sig bære over meget lange afstande på flere hundrede kilometer. Igen kan kraftig vind og regn dog tvinge dem til forsinket afgang.

D: I løbet af sommeren kan lusene gennemleve 10-15 generationer. Når sommeren er på sit højeste skal der bare 7 dage til 1 generation. Livscyklus er påvirket af antal graddage.

E: Ved faldende dagslængde stimuleres vingeløse hunner til at producere en kønnet generation (G), hvis afkom vil være æg.

F: Antallet som forbliver vingeløse afhænger af de normale vintertemperaturer. Jo mildere vintertemperaturer dets flere på denne aktive form.